Tagclouds - Part two af analysen.
Jeg kan ikke helt slippe det med tagclouds. Og hvorfor jeg i 99% tilfælde mener det er en dårlig ide. Jeg bliver faktisk bare mere og mere overbevist om at det er en uting, og her er nogle af grundene hvorfor:
1. Det der er mest populært er ikke nødvendigvis det, der er mest relevant
Nogle ord er mere generelle (mad) mens andre er mere specifikke (rødbeder). Ideen med tagging er at tilknytte så meget metadata på en artikel som mulig, for at gøre den søgbar for alt det folk kan finde på at søge på. En madopskrift om rødbeder vil aldrig blive fundet gennem en tagcloud (med mindre den er tagget med generelle tags som 'mad', 'rodfrugter' eller 'aftensmad'. Men så er vel idéen lidt forsvindet, er den ikke?
2. Det har en selvforstærkende effekt
De store ord bliver ved med at være store
3. Dårlig brugervenlighed
Det er stadig ret mange der ikke ved hvad de skal bruge tagclouds til.
4. Forskellige måder at tagge på
Vi staver forkert og laver orddeling hvor der ikke skal være - og det bliver noget rod i en tagcloud. Specielt hvis der findes 5 forskellige måder at skrive det samme på. Orddeling er forresten et problem selv om det er lavet korrekt: Begreber er svære at aflæse, fordi man som regel ikke kan se om det er flere ord, eller om man skal læse det som en sætning
5. Det tager tid at oparbejde en velfungerende tagcloud
Tagclouds er ment som en hjælp til at overskue store mængder data på en nem og let aflæselig måde. Problemet er bare, at de fleste tagclouds man møder baserer sig på et meget fattig indholdsmængde og giver et helt forkert billede.
I næste blogindlæg vil jeg fortsætte analysen ved at kigge på 3 tagclouds, der ikke fungerer. Og så vil jeg se på 1 rigtig god. Ingen regel uden undtag!
torsdag den 11. september 2008
Det er ikke størrelsen det kommer an på
fredag den 22. august 2008
Tagclouds- en analyse
Tagclouds kan være utrolig facinerende. Jeg synes værdien rent brugervenlighedsmæssigt er ret lille, men underholdningsværdien dermimod, kan være ret stor. Se bare her:
(Disse ord er et øjebliksbillede af de mest søgte ord på overskrift.dk)
Det er jo næsten poetisk!
Meat Loaf er åbenbart UTROLIG populær pt. En hurtig søgning i google viser at han han lige har haft koncert på dansk jord- aha. Men stadigvæk - men alt det, der ellers sker i verden er det da ret imponerende at Meat Loaf tromler ind på en klar 1ste plads.
Af de øvrige ord blev jeg lidt nysgerrig på "Seafight" og troede måske det var en hidtil noget ukendt ol-gren? En slags vand-boxning... ? Det er det ikke, det er et computerspil.
Så er der tydeligvis en desperat søgning efter cykelhjelm/e/en. Hvis man er villig vil at søge på et ord i alle bøjningsformer så er det fordi man VIRKELIG vil finde noget om cykelhjelme.
onsdag den 13. august 2008
Hvor befinder din målgruppe sig på den sociale mediestige?
"Companies often approach Social Computing as a list of technologies to be deployed as needed — a blog here, a podcast there — to achieve a marketing goal. But a more coherent approach is to start with your target audience and determine what kind of relationship you want to build with them, based on what they are ready for"
Netop.
Brugerne burde ideelt være stedet at starte når man planlægger sin strategi for at "indtage de sociale medier" - med at stille spørgsmålet hvilken socio-teknologisk profil målgruppen har. Til dette formål har Groundswell udviklet et verktøj, hvor verktøjet i sig selv måske ikke giver den helt store indsigt (døm selv!), men de 6 profiler de har udviklet -
Creator, critics, collectors, joiners, spectators og inactive - er supergode til at gradbøje adoptionen af sociale medier i målgruppen - fra den menige "kigger" til den aktive blogskriver.
Jeg har tillads mig at oversætte profilene og skrevet et par linier om dem nedenunder:
Skabere Publicerer indhold: blogs, artikler, musik, video etc.
Kritikere Responderer på skabernes indhold. Skriver brugeranmeldelser/ laver rating kommenterer på blogs, deltager i online fora og wikis
Samlere Organiserer indhold. Bruger RSS feeds, adder tags til hjemmesider og fotos, stemmer på online polls
Join’ere Deltager i sociale online fællesskaber
Beskuere Læser blogs, ser videos på You Tube, hører Pod Casts. Læser i online fora, læser brugeranmeldelser
Inaktive Bruger ikke nogen form for sociale medier
onsdag den 6. august 2008
The long tail of pain
Indrømmet: Sommerferie er agurketid også for bloggere (ihvertfald for mig...min hjerne føles ihvertfald rimelig meget som en agurk lige nu ;)) så her kommer lidt let humor - om den "sociale spam" vi bombaderes med (- frivilligt- ) gennem sociale medier, der nok til tider kan karakteriseres som the long tail of pain. ..
torsdag den 17. juli 2008
Faglige blogs opnår mere dialog end corporate blogs
Det har to specialestuderende der har skrevet om blogs i afsætningsmæssigt perspektiv, fundet ud efter at have gennemført en større kvantitiv undersøgelse af hvem, der læser blogs *. OG ikke mindst: Hvem der kommenterer på dem.
Det er altså flere, der ønsker at kommentere og indgå i dialog på blogs, der handler om fx systemudvikling, end på virksomhedsblogs. Det synes jeg for så vidt er ret logisk. Dels er det fordi blogs er en god kilde til viden og videsdeling faggrupper imellem, men også fordi virksomheder ikke er særlig gode til at bruge blogs rigtigt.
En anden grund kan vel også være fordi virksomhedsblogs tit befinder sig i en corporate - website- kontekst, som en integreret del af hjemmesiden. Det har ret meget at sige, fordi dit corporate websites målgruppe, ikke nødvendigvis er 1:1 med målgruppen for din blog. Chancen er i hvert fald stor for at mange af dine besøgende ikke er interesseret i at indgå i dialog med dig på en blog. Men hvis de har fundet frem til dit blogindlæg gennem blogosfæren, er det en helt anden bloglæsetype, du får glæden af at få på besøg - en der mere sandsynligt vil skrive en kommentar.
onsdag den 2. juli 2008
Anonyme bloggere - internets 'Bad Guy'
Jeg faldt i dag over et indlæg bragt i Urban med overskriften "Overvågning af bloggere" og tænkte javel, hvilken diktaturstat har nu strammet kontrollen over demokratiets stemme? Jeg fik mig et lille chock, da det viser sig at være Eu. Marianne Mekko, parlamentsleder fra Estland har skrevet en rapport der det konkluderes, at det er bedst at forbyde anonyme bloggere og at man ligefrem skal godkendes som blogger.
Hun frygter, at navnløse bloggere kan ødelægge internettets gode rygte. Marianne Mekko, hvilken verden lever du i??
tirsdag den 10. juni 2008
Hvordan få bloggere at skrive om dit produkt
Ja det er spørgsmålet... og nu har Google sat en stopper for sponsorblogging, dvs hvor virksomheder betaler bloggere for at skrive om deres produkter. Jeg synes det må være andre og bedre måder, hvor virksomheder kan udnytte hvad blogosfæren mener om deres produkter, uden decideret at gøre det på bestillingsfacon. Dem, der er ude efter at tjene penge på deres blog kan gøre det meget nemt med forskellige former for annoncering på deres blog (og hvis man er en svensk teenagerpige der skriver om mode kan man jo også bare lande en sponsoraftale med H&M...).
Fx synes jeg Lindex.se har fat i noget: De har indført trackbacks hvilket gør det muligt for en blogger at linke til sit blogindlæg han/hun har skrevet om den pågældende vare. Det kunne med fordel andre netbutikker og produktsider gøre brug af , som et alternativ til almindelige brugeranmeldelser.