torsdag den 11. september 2008

Det er ikke størrelsen det kommer an på

Tagclouds - Part two af analysen.

Jeg kan ikke helt slippe det med tagclouds. Og hvorfor jeg i 99% tilfælde mener det er en dårlig ide. Jeg bliver faktisk bare mere og mere overbevist om at det er en uting, og her er nogle af grundene hvorfor:

1. Det der er mest populært er ikke nødvendigvis det, der er mest relevant
Nogle ord er mere generelle (mad) mens andre er mere specifikke (rødbeder). Ideen med tagging er at tilknytte så meget metadata på en artikel som mulig, for at gøre den søgbar for alt det folk kan finde på at søge på. En madopskrift om rødbeder vil aldrig blive fundet gennem en tagcloud (med mindre den er tagget med generelle tags som 'mad', 'rodfrugter' eller 'aftensmad'. Men så er vel idéen lidt forsvindet, er den ikke?

2. Det har en selvforstærkende effekt
De store ord bliver ved med at være store

3. Dårlig brugervenlighed
Det er stadig ret mange der ikke ved hvad de skal bruge tagclouds til.

4. Forskellige måder at tagge
Vi staver forkert og laver orddeling hvor der ikke skal være - og det bliver noget rod i en tagcloud. Specielt hvis der findes 5 forskellige måder at skrive det samme på. Orddeling er forresten et problem selv om det er lavet korrekt: Begreber er svære at aflæse, fordi man som regel ikke kan se om det er flere ord, eller om man skal læse det som en sætning

5. Det tager tid at oparbejde en velfungerende tagcloud
Tagclouds er ment som en hjælp til at overskue store mængder data på en nem og let aflæselig måde. Problemet er bare, at de fleste tagclouds man møder baserer sig på et meget fattig indholdsmængde og giver et helt forkert billede.


I næste blogindlæg vil jeg fortsætte analysen ved at kigge på 3 tagclouds, der ikke fungerer. Og så vil jeg se på 1 rigtig god. Ingen regel uden undtag!

fredag den 22. august 2008

Tagclouds- en analyse

Tagclouds kan være utrolig facinerende. Jeg synes værdien rent brugervenlighedsmæssigt er ret lille, men underholdningsværdien dermimod, kan være ret stor. Se bare her:









(Disse ord er et øjebliksbillede af de mest søgte ord på overskrift.dk)



Det er jo næsten poetisk!

Meat Loaf er åbenbart UTROLIG populær pt. En hurtig søgning i google viser at han han lige har haft koncert på dansk jord- aha. Men stadigvæk - men alt det, der ellers sker i verden er det da ret imponerende at Meat Loaf tromler ind på en klar 1ste plads.

Af de øvrige ord blev jeg lidt nysgerrig på "Seafight" og troede måske det var en hidtil noget ukendt ol-gren? En slags vand-boxning... ? Det er det ikke, det er et computerspil.

Så er der tydeligvis en desperat søgning efter cykelhjelm/e/en. Hvis man er villig vil at søge på et ord i alle bøjningsformer så er det fordi man VIRKELIG vil finde noget om cykelhjelme.

onsdag den 13. august 2008

Hvor befinder din målgruppe sig på den sociale mediestige?

"Companies often approach Social Computing as a list of technologies to be deployed as needed — a blog here, a podcast there — to achieve a marketing goal. But a more coherent approach is to start with your target audience and determine what kind of relationship you want to build with them, based on what they are ready for"

Netop.

Brugerne burde ideelt være stedet at starte når man planlægger sin strategi for at "indtage de sociale medier" - med at stille spørgsmålet hvilken socio-teknologisk profil målgruppen har. Til dette formål har Groundswell udviklet et verktøj, hvor verktøjet i sig selv måske ikke giver den helt store indsigt (døm selv!), men de 6 profiler de har udviklet -
Creator, critics, collectors, joiners, spectators og inactive - er supergode til at gradbøje adoptionen af sociale medier i målgruppen - fra den menige "kigger" til den aktive blogskriver.

Jeg har tillads mig at oversætte profilene og skrevet et par linier om dem nedenunder:

Skabere Publicerer indhold: blogs, artikler, musik, video etc.

Kritikere
Responderer på skabernes indhold. Skriver brugeranmeldelser/ laver rating kommenterer på blogs, deltager i online fora og wikis

Samlere
Organiserer indhold. Bruger RSS feeds, a
dder tags til hjemmesider og fotos, stemmer på online polls

Join’ere
Deltager i sociale online fællesskaber

Beskuere
Læser blogs, ser videos på You Tube, hører Pod Casts. Læser i online fora, læser brugeranmeldelser

Inaktive
Bruger ikke nogen form for sociale medier



onsdag den 6. august 2008

The long tail of pain

Indrømmet: Sommerferie er agurketid også for bloggere (ihvertfald for mig...min hjerne føles ihvertfald rimelig meget som en agurk lige nu ;)) så her kommer lidt let humor - om den "sociale spam" vi bombaderes med (- frivilligt- ) gennem sociale medier, der nok til tider kan karakteriseres som the long tail of pain. ..




For dem, der har lyst at en uddybende forklaring: Kig her

torsdag den 17. juli 2008

Faglige blogs opnår mere dialog end corporate blogs

Det har to specialestuderende der har skrevet om blogs i afsætningsmæssigt perspektiv, fundet ud efter at have gennemført en større kvantitiv undersøgelse af hvem, der læser blogs *. OG ikke mindst: Hvem der kommenterer på dem.

Det er altså flere, der ønsker at kommentere og indgå i dialog på blogs, der handler om fx systemudvikling, end på virksomhedsblogs. Det synes jeg for så vidt er ret logisk. Dels er det fordi blogs er en god kilde til viden og videsdeling faggrupper imellem, men også fordi virksomheder ikke er særlig gode til at bruge blogs rigtigt.

En anden grund kan vel også være fordi virksomhedsblogs tit befinder sig i en corporate - website- kontekst, som en integreret del af hjemmesiden. Det har ret meget at sige, fordi dit corporate websites målgruppe, ikke nødvendigvis er 1:1 med målgruppen for din blog. Chancen er i hvert fald stor for at mange af dine besøgende ikke er interesseret i at indgå i dialog med dig på en blog. Men hvis de har fundet frem til dit blogindlæg gennem blogosfæren, er det en helt anden bloglæsetype, du får glæden af at få på besøg - en der mere sandsynligt vil skrive en kommentar.

* Et lille uddrag: Generelt er det det er de over 40, der er de mest aktive bloglæsere. For corporate blogs, er målgruppen lidt yngre. 35 - 39 år er den største gruppen her. Se mere her

onsdag den 2. juli 2008

Anonyme bloggere - internets 'Bad Guy'

Jeg faldt i dag over et indlæg bragt i Urban med overskriften "Overvågning af bloggere" og tænkte javel, hvilken diktaturstat har nu strammet kontrollen over demokratiets stemme? Jeg fik mig et lille chock, da det viser sig at være Eu. Marianne Mekko, parlamentsleder fra Estland har skrevet en rapport der det konkluderes, at det er bedst at forbyde anonyme bloggere og at man ligefrem skal godkendes som blogger.

Jeg er rystet. Jeg vil ikke engang bruge krudt på at forklare, hvorfor det er et ufattelig, latterligt dårligt forslag, men blot bringe et af hendes ’hårdtslående’ argumenter:

"Blogosfæren har indtil nu været præget af gode intentioner og relativ ærlig opførsel. Men i kraft af, at blogs bliver hvermandseje, kan mere principløse personer også finde på at benytte dem."

Hun har tydeligvis overhovedet ikke sat sig ind i hvem der blogger og hvorfor de gør det; ej heller peger hun på et voksende problem med bloggere der bringer misledende information etc. Nej, hun antager blot ud af den tilsyneladende blå luft, at blogging må da helt klart tiltrække mange dårlige mennesker der er ude på at sprede ondskab i verden (– moahahaha!). Jeg kan ikke andet en at grine (men indeni græder jeg) af hendes snæversynede og fordomsfulde kommentarer.

Hun frygter, at navnløse bloggere kan ødelægge internettets gode rygte. Marianne Mekko, hvilken verden lever du i?? Hvad med at tage fat i internetkriminalitet der faktisk finder sted og virkelig udgør en trussel på internettet? Gamle ulækre mænd der lokker børn på børnechatsider, kunne jo være et sted at starte, fx?





tirsdag den 10. juni 2008

Hvordan få bloggere at skrive om dit produkt

Ja det er spørgsmålet... og nu har Google sat en stopper for sponsorblogging, dvs hvor virksomheder betaler bloggere for at skrive om deres produkter. Jeg synes det må være andre og bedre måder, hvor virksomheder kan udnytte hvad blogosfæren mener om deres produkter, uden decideret at gøre det på bestillingsfacon. Dem, der er ude efter at tjene penge på deres blog kan gøre det meget nemt med forskellige former for annoncering på deres blog (og hvis man er en svensk teenagerpige der skriver om mode kan man jo også bare lande en sponsoraftale med H&M...).

Fx synes jeg Lindex.se har fat i noget: De har indført trackbacks hvilket gør det muligt for en blogger at linke til sit blogindlæg han/hun har skrevet om den pågældende vare. Det kunne med fordel andre netbutikker og produktsider gøre brug af , som et alternativ til almindelige brugeranmeldelser.

mandag den 2. juni 2008

True Fake

Det er mange der blindt sætter sin lid til indhold, der er brugergenereret - Wikipedia, Amazon med sine brugeranmeldelser, for at nævne to eksempler, og jeg er så absolut en af dem der sluger det råt. Jeg køber fx. aldrig noget med mindre jeg har tjekket på nettet om det får gode brugeranmeldelser bl.a. fordi jeg naturlig nok stoler på andre brugere – i hvert fald mere, end jeg stoler på reklamerne og producenten.
I web 2.0 er vi alle på samme "hold", på en måde. Tænker man. Men det er jo klart, at der er kommet mange der udnytter denne nemme måde at opnå troværdighed på – fx (som Sebastian gjorde mig opmærksom på), falske brugere på You Tube der kommenterer på sine egne klip for at få højere ranking. Black hat SEO er jo også et virkelig grimt eksempel. Her udnyttes en teknologi der ideelt set skal fremhæve de websider der bliver anset som værdifulde, i kraft at vi er nogle brugere der linker til hinanden. Det er nok mange år siden det var så uskyldsrent som så (selv om Google selv gør alt de kan for at stoppe det). Det er lige før Web 2.0 som begreb ikke længere kan bruges om disse teknologier – i hvert fald ikke hvis det skal stå som et slags ”garantistempel” for noget, der brugergenereret på den "hjemmestrikkede autentiske måde".

Ikke det at jeg principielt har noget imod, at man leger med mediet og folks opfattelse af hvad, der er ægte - fx er der kunstneren Erik Nordenankar som foregav sig at have lavet THE BIGGEST DRAWING IN THE WORLD – et kunstprojekt som han nu har indrømmet ikke er lavet via GPS med hjælp fra DHL, men blot er et afsluttende kunstprojekt på hans kunstuddannelse. Af en eller anden grund har dette skabt meget furore – tænk at han løj! Men den eneste grunden til at man 'købte' det, er den autentiske og håndholdte ”videodokumentation” med filming af DHL og hans stak med DHL-fakturaer. Kunst har vel aldrig proklameret at skulle være virkeligt.

Det er to lidt modsatrettede ting jeg skriver om her og så alligevel ikke, synes jeg. Kan det være en hhv. teknisk og kunsternisk udnyttelse af web 2.0 måske? Jeg synes ihvertfald det lugter af det samme, på en eller anden måde.

mandag den 26. maj 2008

Med skyklapper på

Lad mig bare understrege det en gang for alle: Det handler ikke om blogs. Eller, dvs. denne blog handler sådan set om blogs, men det er ikke det det handler om. Blogs er et værktøj, der lige for tiden er, for mig at se, en meget aktuel og uudnyttet metode for virksomheder at indgå i samtaler med omverdenen på. Facebook er en anden metode. Twitter er tredje. You Tube er også med. Og alle de andre "web 2.0" fænomener. Disse fænomener eller værktøjer om du vil, er blot tidens trend, og jeg kan godt se hvorfor mange synes det hele er meget poppet. Men det handler altså om noget andet - om samtalerne. Om et halvt år, om et år er det helt sikkert noget nyt der dominerer. Det nytter ikke noget at ignorere det, eller tænke, at alt det web 2.0 er en døgnflue, for hvis du gør det, vil du ikke opdage den næste bølge før det er for sent. Det gælder om at ride på bølgerne. Bølgerne er jo der fordi det virker. Uden mennesker og fællesskaber, havde det ikke været nogen bølge, så det er vel bevis nok i sig selv?

(Dette indlæg er en opfølgning af
Hovedetpaabloggen: Hvad kommer efter weblogs)

mandag den 19. maj 2008

Employer branding

Jeg vil bruge bloggen til at reklamere lidt for konferencen Universum Awards der omhandler employer branding og hvor hvor min veninde Louise Torp skal holde et foredrag om employer branding gennem sociale medier i blogs, twitter og facebook.
Desværre kan jeg ikke selv deltage (...jeg skal "desværre" til Berlin med arbejde...), for det bliver helt sikkert super spændende. Da Louise spurte mig om hvad jeg kender til employer branding gennem blogs, var det eneste jeg kunne komme i tanke om Microsofts Channel 9, som er en videoblog med af nogle af Microsofts udviklere, hvor man kan få en kig indenfor "the borg". Ingen tvivl om at det er alfa og omega for potentielle nye medarbejdere at få møde/se menneskerne der udgør virksomheden (hvilket får mig til at tænke på Telmores tv-reklame der spiller på lidt det samme - med humor). Jeg tror det er blevet enormt vigtigt nu hvor det er "buyers market" hvad rekruttering angår. Virksomhederne er nødt til at sælge sig selv og ikke mindst vise den "menneskelige side" af sig selv.

Jeg glæder mig til at læse Louises foredrag som hun har lovet at lægge ud på hendes blog senere:)

onsdag den 14. maj 2008

Personlig vs privat

Har lige svaret på et indlæg på Tereses blog og blev inspireret til at skrive om det her med at blogs skal være personlige. Her tror jeg mange står af og mener, det er alt for tæt på. Men det er en forskel på det, at være personlig, og det at være privat når man blogger. Det kan være svært for nye bloggere at åbne op og være personlig, fordi det kan rykke ved nogle grænser for hvor privat man ønsker at være i det offentligt rum. Blogging 'kiler sig ind' mellem det private og det offentlige, ved at man deler sine oplevelser, tanker og refleksioner med omverdenen, men hvor den intime privatsfære stadig holdes intakt.
Dette tror jeg er vigtigt.
Hvis man finder denne balance, tror jeg det hele går lidt nemmere. Det gælder ikke mindst for virksomheder, hvor man måske er bange for at ens private/personlige holdninger bliver sammenbladet med virksomhedens, og ikke mindst at der også er en balance i, hvor meget, af den private del af virksomheden, man vil/må dele m
ed resten af verden. Her går det en juridisk og moralsk grænse man skal være varsom med...(...Note to self: Skrive mere om blogpolitik for medarbejderblogs senere). Min pointe i dag var, at selv om det at blogge 'personligt' måske virker meget fjernt at bruge som som decideret (marketing)værktøj for en virksomhed, der stræber efter at fremstå proffesionelt og seriøst - er det vejen frem. Man KAN ikke blogge unden at være personlig. For så er det ikke en blog.


”Using blogs as marketing tools for your business is really all about letting people be themselves in a public space”
(Wright; 2006)






torsdag den 8. maj 2008

Endnu en metablog...

Overskrift.dk's blog har lagt mærke til mig. Jeey! De skriver (noget tørt, men det gav dog lidt reklame for Magnetix og Irma Moving arts) :
Blog Om Blog - endnu en metablog om blogs - fra en brugervenlighedsekspert hos Magnetix (dem der lavede Irma-poserne i Web 2.0-udgave)

... Hvilket får mig til at tænke, at det snart må være flere metablogs end det er egentlige rigtige blogs i Danmark..! Vi er mange der har meninger om hvordan dette mediet kan bruges, og gerne vil være med til at påvirke udviklingen - men er der egentlig særlig mange der gør det? Jeg ved at tallet er rundt 100 000 blogs i Danmark og jo, det er mange gode, sjove blogs derude, men det er stadig forbeholdt frontløberne. Ingen jeg kender blogger. Dvs. næsten ikke. Jeg kender et par enkelte der fotoblogger, et par der microblogger - og jeg tror nok de vil have det ok med at jeg klasificerer dem som webnerder ;-), dvs frontløbere. Jeg begynder at undre mig om hvornår, blogging vil 'aftage', ligesom fx Facebook til de grader har gjort. Måske er behovet der bare ikke. Måske er det noget kulturelt. Måske det overhovedet ikke er målet at alle skal på bloggen. Måske vil behovet komme når virksomhederne begynder at åbne op for dialogen i en grad, folk kan bruge til noget. Men spørgsmålet er jo så om virksomhederne begynder at blogge inden deres kunder gør det. De skal jo have nogen at blogge med... Det er en svær en. Det er en lidt sort dag på blogomblog i dag kan jeg mærke.

torsdag den 1. maj 2008

Nyt look

Jeg har brugt en god portion af dagen på at finde et nyt template til min blog (meget vigtigt, specielt på en dag som i dag....hvorfor gå i tog og høre taler når man kan surfe efter templates?).
Det begyndte ligesom bare at blive lidt for kedeligt at se på hvide kasser med brune kanter. Det findes jo masser af gratis templates som engagerede bloggere derude sidder og designer, så hvorfor designe selv når man kan genbruge? + , det føles meget miljørigtigt ;)
Men jeg fandt ikke noget der faldt i smag 100%, der var mange sjove med fx. Ice Age tema, men jeg følte det blev lidt klash med indholdet, ligesom.

Så jeg endte med at friske op med lidt polkafarver. De får ihvertfald duge indtil videre. Det er vel ikke helt god skik at ændre udseende konstant på sin blog, men jeg føler jeg er inde i en prøve/fejle periode hvad angår blogging så vi siger det går. Det er jo vigtigt at finde sin stil.

Har nogen et tips til gode sider hvor man kan downloade skabeloner?

onsdag den 30. april 2008

Min yyyndlingsblog lige nu!


Jeg SKAL bare have min daglige dose The Bloggess. Hun er bare fantastisk vittig og totalt yndlingsblogger!
Håber hun udgiver en bog en dag!
:D

tirsdag den 29. april 2008

Græsrodsblogging i Cuba

Så er cubanerne begyndt at blogge. Kun for nyligt har almindelige mennesker i Cuba fået lov til at eje en computer, og med det har det opblomstret en græsrodsblogging, hvor cubanerne fortællere deres lands ucensurerede historie. Myndighederne gør dog alt for at hindre det og kontrollerer i høj grad stadig internettet, så det er ikke nemt at få sine indlæg distribueret. De forsøger også at manipulere omverdenen med diktaturvenlige blogs, som et forsøge på at lægge en dæmper på den kritiske blogosfære, der dominere i cuba. Men det er ingen tvivl om at græsrodsbloggingen er stærk, og den er magtfuld. Et meget smukt billede på at blogging virkelig er demokratiets stemme, folkets stemme. Hvor der er blogging, er der håb!:)

Generacion Y: http://www.desdecuba.com/generaciony/

My Island at Midday: http://isla12pm.blogspot.com

Potro Salvaje: http://www.desdecuba.com/potro/

torsdag den 24. april 2008

Blog evolution



Nu også microblogging

Jeg har besluttet mig for at give det der Twitter en chance (...Sebastian...) fordi jeg har forstået såpas at det nye er microblogging, og Twitter er the place to be.
Når man nu lige har startet at blogge virker det på en og samme måde dejlig nemt med microblogging og meget frustrerende at skulle kaste sig over endnu en blogform... men jeg gir' det en chance! Følg mig på Twitter her!

Twitter er en microbloggingtjeneste hvor man max kan skrive 120 tegn , og hvor man indgår i et kæmpe netværk af (xxx ? Hvor mange er der egentlig...?) andre twittere, hvor man kan vælge at følge andre twittere om hvad, man laver nu. For dem af os der er på Facebook og bruger messenger, er det jo netop det, vi skriver i vores statusbar - et kort statement der fortæller hvad man laver og tænker. Nogle gange virker det bare meget stærkere at bruge færre ord.

Microblogging er ifølge Robert Scoble fremtidens kommunikationsform i virksomheder fordi man kan pleje sit netværk og følge forretningspartnere på en mere personlig måde og derved skabe et fundament for samarbejde og tillid. Som han skriver, "People won't do business with you until they like you or have a sense of trust".
Flere meninger om hvad Twitter kan og om det har potentiale som virksomhedskommunikation..?

tirsdag den 22. april 2008

Mere om blogging og barrierer

Det er ikke kun tekniske barrierer der står i vejen for brugernes involvering i blogosfæren.
Malouette har opført denne liste over meget relevante barrierer, som er taget fra et speciale om brugeres engagement på corporate weblogs, baseret på interview af 10 brugere.

1) Bloggen er endnu ikke en integreret del af mange brugeres kommunikationsvaner, og nogle er endnu ikke fortrolige med at skrive i et offentligt rum på nettet.
2) Hvis der i forvejen ikke er nogen kommentarer, holder brugerne sig tilbage, fordi de i så fald ikke kan iagttage andres bidrag til kommunikationen, plus “mængdens tryghed” gør det nemmere at stå frem med sine meninger. Nogle brugere foretrækker anonymitet.
3) “Mange brugere opfatter ikke den intimitet, som det virtuelle rum ifølge teorien kan skabe, idet en aktiv deltagelse på corporate weblogs tværtimod får brugerne til at føle, at de optræder for et publikum og derved blotter sig offentligt.” (p. 159)
4) Tilstedeværelsen af relevans og et oplevet behov hos brugeren er også afgørende for, om de deltager aktivt på bloggen.


Meget spændende, jeg kan mærke vi er inde at røre ved kernen af problemet.... Er det måske bare ikke i den(danske...) natur at engagere sig i blogs?

Bloggingens hæmsko: Avanceret teknologi og uerfarne brugere

Brugervenlighed i blogs er meget udsat, fordi udbredelsen af blogs stadig ikke er nået ud til den brede befolkning – nu snakker vi primært her i Danmark - mens blogteknologien stadig bliver mere avanceret. Derfor opstår det tit et clash når uerfarne (blog-) brugere støder på blogs, som igen kan betyde store barrierer for, om brugerne overhovedet involverer sig i debatten. En af disse barrierer er brug af tagclouds . For mig at se er brug af tagclouds en avanceret blogteknologi der har til formål at begrænse kompleksiteten i blogs, ved at skabe en form for visuel orden i mængden af blogindlæg. Så ideen og formålet med tagclouds er vel en form for brugervenlighed. Men for nyfødte blogs, der endnu ikke omfatter tags og mange blogindlæg, er det en unødvendig og ret bruger -uvenlig funktion, der blot forvirrer brugeren.

onsdag den 16. april 2008

Neidaså...

Blog mig her og blog mig der

Jeg har funderet en del på hvordan det kan være så stor forskel på lande og hvem, der blogger. I Usa er blogsfæren enorm og efterhånden blevet rimelig etableret, mens den i Danmark ikke rigtig helt har fundet sin 'hylle'. Både i Norge og Sverige blogges der mere end i Danmark. I Frankrig blogger man vidst helt vildt, mens tyskerne mere står på sidelinien i forhold til hele blogbølgen. Kineserne er ikke begyndt at blogge særlig meget, mens japanerne er næsten lige så bloggende som amerikanerne. (Kilde: http://www.sifry.com/alerts/archives/000443.html og Scoble & Israel Naked Conversations)


Hvad er grunden til at det er så store forskelle i lande, der ellers har så mange lighede?..?


Har funderet lidt på en mulig forklaring.

I Usa eksisterer det et fom for 'spændingsfelt' mellem store, tunge virksomhedsgiganter og den voksende græsrodsbevægelse der kommer til udtryk i blogsfæren. Behovet for en ny måde at bruge virksomhedskommunikation er mere tydelig her end det måske er i Danmark, der generelt har en relativt gennemsigtig industri, flade virksomhedsstrukturer, og der ”forbrugerens stemme” tit bliver ivaretaget af medierne. Måske er det derfor behovet for blogging ikke er så udtrykt her som i andre lande? (Det giver iallefald mening i forhold til Usa, men Norge og Sverige..? Flere forklaringer må til...)


tirsdag den 15. april 2008

Google juice

Jeg ser mere og mere idéen i at blogge som ren og skær søgemaskineoptimering. Det lyder udspekuleret, og er det sådan set også, men en blog har bare mere "google juice" end almindelige hjemmesider, fordi blogs linker til hinanden og opdateres ofte (ideelt set!) som er de to vigtigste ingredienser i en gang god Google juice.

Synlighed i søgemaskiner er, eller kan potientielt være et decideret incitament til at starte at blogge for mange virksomheder, og jeg synes sådan set også det er reelt nok. Jeg tror iallefald det, er et argument virksomheder kan forstå...

mandag den 14. april 2008

Godt sagt - om blogs

"Having a blog without a goal is a lot like walking a penguin through Central Park - sure, it's interesting, but it probably isn't helping anybody" (J.Wright)

"If authenticity is the defining feature of blogging, credibility is the benefit"
(R. Schoble/ S.Israel)

"Folk snakker med hinanden. I åbne, ærlige samtaler. Inden for og uden for virksomhederne. De interne og eksterne samtaler er ved at blive forbundet med hinanden. Vi har intet andet valg end at deltage i dem." (Cluetrain Manifest)

"#34 - For at kunne tale med den menneskelige stemme er virksomheder nødt til at tage del i fællesskabets anliggender
...................#35 - Men først er de nødt til at tilhøre et fællesskab"
(Cluetrain Manifest)

"The most powerful thing sbout blogging isn't the technology; it is this massive community driving the blogsphere" (J. Wright)

"Blogging is the word of mouth on steroids" (Y. Vardi citeret i J.Wright)

"The blog is the best relationship generator you've ever seen, it's all about openness. People see them as a reflection of an open, communicative culture that isn't afraid to be self-critical"
(Bill Gates, citeret i D. Kirkpatrick)


-------
Cluetrain Manifest - R. Levine, C. Locke, D. Searls, D. Weinberger (2000)
Blog Marketing - J. Wright (2006)
Naked Conversations (R. Scoble, S. Iseael (2006)
Why there's no escaping the blog - D. Kirkpatrick (2005)
-------

Blogs om katte kan også være interessante

Folk, der ikke selv blogger, har svært ved at se magien ved det, og anklager tit bloggere for at være navlebeskuende, usaglige og uinteressante, og at blogsfærens enorme omfang er et bevis på hvor, nødvendigvis, ringe kvaliteten er. Jeg vil ikke bruge meget tid på at forsøge at forklare hvorfor folk blogger og hvorfor folk læser blogs. Det interessante er ikke, at finde ud hvorfor Else på 52 år synes det er sjovt at blogge om sine katte (sjovt nok bliver katte ofte brugt for at eksemplificere den virkelig uintelligente og uinteressante blog…). Det interessant er derimod hvilket potentiale der ligger i blogging som værktøj til dialog mellem virksomheder og deres omverden. Sat på spidsen: Hvis Else skriver om sine erfaringer med Whiskas kattemad eller en bestemt type kattesand, og i øvrigt har en læserskare og linker til andre katte-elskende bloggere, vil Else kunne være en værdifuld kilde til viden for de virksomheder, som Else er kunde - eller potentiel kunde - hos.

Folk blogger, uanset om vi anerkender det eller ej. Derfor, virksomheder: Chancen er der, for at de blogger om dig/ din virksomhed, eller i det mindste, at de blogger om din branche. Derfor kan det godt betale sig at blande sig i debatten.

fredag den 11. april 2008

The word is out

Har lige slået "stort" brød op på Facebook, så nu er det ingen vej tilbage. Dødssynd nr 1 for bloggere er at ikke blogge, og forpligtelse motiverer. I allefald mig. Men man skal også blogge om noget relevant, noget der fænger og engagerer. Det holder ikke bare at blogge om at blogge om blogg...ing... ...Nej det skal flere boller på suppen som de siger her i danskeland.

Mit hovedformål med projektet er kort og godt at blive klogere på hvad, blogging kan bruges til.
Mange mener noget om blogging, men ikke alle meninger er baseret på særlig sagligt grundlag.

Men heldigvis er der undtag. Har lige slugt bogen Naked conversations; how blogs are changing the way businesses talk with customers (R. Scoble/ S. Israel) og kan konstatere at det handler om så meget mere end blogging, at blogging bare er toppen af et isberg, og mange ikke ser hvad der gemmer sig under denne overflade.
Det kribler efter at undersøge dette "farvand" kan jeg mærke.

Det handler om at etablere en dialog med kunderne. 2-vejs kommunikation. God gammeldags dialog. I en dialog er vi ligestillede, kommunikationen er ikke styret fra den ene part. Samtalen former sig som man finder fælles referencerammer, fælles interesser. Og dialogen er en læreproces, fordi man ikke bare bliver klogere på hinanden men også på sig selv. Hvorfor er dette relevant? Hvis virksomheder skal starte at blogge, skal det være for at komme i dialog med sine kunder. Bortset fra at det er i forholdet menneske-til-menneske, ikke virksomhed-til- kunde.

Mere følger..

Blog om blog. Et eksperiment.

Dette er lidt nyt, lidt spændende, for jeg har aldrig rigtig blogget før. Jeg er så heldig at jeg i den følgende uge skal fordybe mig i emnet blogging, en hel uge taget ud af kalenderen mens hverdagen går videre inde hos mine magnetkolleger på Mehldalsgade. Min kollega Louise foreslog straks at bruge blog som værktøj - det er jo dét, det er til for! Vidensdeling, at skabe dialog, få værdifuld input...i stedet for at sidde i osteklokke en uge. Efter lidt frem og tilbage ("frem": "jo selvsagt skal du blogge, det får du meget mere ud af!", tilbage: "det går ikke! jeg har ikke noget at sige!" ) indså jeg at det er for oplagt til at at lade være, så jeg lader det komme an på en prøve. Man kan jo ikke rigtig kloge sig på noget man ikke selv har prøvet, vel?